Nu starter jeg på en frisk, har simpelthen haft sat siden på standby siden midt sommer, men nu er jeg tilbage ved tasterne.
Men der er sket meget siden U23 DM - har kørt DM i Faaborg, Post Danmark Rundt, været rygskadet og begyndt på banen igen. Det var så sidste del af sæsonen ;-) Nu ser jeg fremad, og allerede på fredag rejser jeg med et mixhold af G&M og baneryttere til Hainan i Kina, hvor den står på et kat. 2.1 etapeløb. Egne forventninger er desværre lidt nedjusteret, da jeg havde et styrt for to uger siden og blev lidt medtaget, hvilket har gået ud over træningen siden. Men etapeløb i november i 30 grader, så kan man vidst ikke ønske sig mere.
Jeg har fra næste sæson valgt at skifte til Team Designa Køkken, der er mange ting i det men i bund og grund er niveauet højere. Jeg forventer at næste sæson bliver endnu bedre end den forgangne, hvilket helst skulle kulminere i Danmark Rundt med topplaceringer. I år blev det til 5 UCI-sejre og næste år skulle det helst blive til flere, og med et så stærkt hold som Designa foran er jeg sikker på mine forventninger er realistiske.

Men jeg forventer at holde siden opdateret - skal nok komme med nogle "røvere" løbende fra Kina de næste par uger.

Hold jer munter - KMN