| Så blev U23 DM overstået, og jeg
tror faktisk aldrig jeg har været så opsat til et løb før. Jeg var virkeligt
overbevist om holdet i år skulle tage titlen, men vi må erkende vi ikke
havde dagen som et hold. Men der blev kørt cykelløb som der altid gør til et
U23 DM, stressende og hele tiden udbrud og nye ryk, som normalt ville gøre
sådan et løb meget tilfældigt. Men tror trods alt, at løbet blev køre så
meget forfra grundet den meget åbne rute med masser af sidevind, at de
stærkeste sad med til sidst i finalen. Imponerende at GLS får stort set hele
holdet med i første gruppe hjem og mere imponerende at Løgstør fik hele
holdet med. Jeg kom desværre til at sidde i en led klemme alene mellem de
andre hold, og valgte derfor at køre all-in. Jeg kunne sagtens have sat mig
bagerst og bare lukket øjnene og håbet på de andre fik holdt os samlet til
en spurt, for så er jeg overbevist om jeg havde endt helt i toppen. Men de
sidste 50km gik jeg stort set med i alle udbrud, og sikrede mig som et
minimum at vi kom samlet hjem, derefter måtte det gå som det nu kunne. De
mange ryk tog desværre livet af mig, men det var min chance og bagefter er
jeg stadig sikker på jeg gjorde det rigtige. Jeg var bare så utrolig opsat på løbet, at jeg ikke ville tage nogen chancer, hvilket gjorde jeg i opløbet fik kramper og måtte opgive at køre spurten. Stort tillykke til Mads med titlen, han valgte den anden taktik med at være helt passiv og så være frisk i finalen. Nu vil jeg tage lidt pause i denne uge og prøve komme lidt ovenpå igen, hvorefter der så skal tages fat igen og trænes op mod Danmark Rundt, som vi dag fik meldingen om vi, trods tvivl, var blevet udtaget til. Jeg er super glad på både holdets og mine egne vegne, for jeg tror virkeligt på det kan gå hen og blive godt hvis det hele flasker sig rigtigt. Men jeg stiller dog til start i Horsens eget løb på søndag, og så tager vi den derfra igen! - KMN |
||
|
|
||