| Som i kan se har jeg endnu
engang lavet helt om på min lille hjemmeside. Det tager tid og derfor har
jeg ikke skrevet her i lang tid men nu er jeg tilbage, og vil prøve at
skrive en lidt efter hver weekend - hvis der da er noget at skrive om ;-)
Men siden sidst er der jo egentlig sket en del - først tog vi en weekend til nordtyskland, i området omkring den verdenskendte tankstation Hüttener Berge, for at køre to fine løb. Lørdag er vi egentligt fint med, men bliver godt nok udspillet lidt i sidste del af et velkørende Team Designa, som da også tager sejren. Jeg sover i timen da en stor gruppe kører, og vi resterende ligger egentligt bare og fjoller lidt rundt i nogle småudbrud bagved. Skelde kommer på skamlen, mere er der vidt ikke at skrive hjem om. Selv bliver jeg nr 12 ved at vinde feltets spurt. Søndag kørte vi Rund um den Wittensee, et fint fladt løb med absolut ingen vind, dog sindssygt meget modkørende trafik rundt på ruten - såå alles gut! Men vi er på forkant på dagen og sidder fint på det hele. Jeg er selv meget velkørende og efter et utroligt holdarbejde bliver jeg afleveret perfekt 250m før mål og så er der kun en vej frem. Første sejr i 1½ år, det var virkeligt lækker og dejligt at holdet bakker mig sådan op efter to sæsoner uden de helt store kraftpræstationer. Men min og holdets første sejr i år, det lunede godt. I påsken tog vi 5 mand til legendariske Belgien for at køre lidt "kermesseræs"! Lørdag var vi ikke rigtigt på toppen, Rune bliver nr. 6 som det bedste men igen - den bedste træning man kan få for dernede kører alle sku cykelløb med hovedet under armen. Det var bedre søndag hvor vi groft sagt sad på alt :-) Det kan godt være kermesseløb ikke er verdens største løb men det er sku altid sjovt at sidde fuldstændigt på det, så Rune kører alene hjem og jeg vinder feltets spurt om 3. pladsen. Så her i weekenden startede den danske sæson, og jaa hvad skal man sige - 150km i super vejr og fladt uden vind ;-) Jeg tror ikke jeg kan få det bedre. Men der bliver kørt cykelløb hvor vi kommer 13 mand af sted halvvejs hvor vi er fire fra G&M, og egentligt bliver der kørt roligt indtil 10km før mål hvor rykkene begynde. Skelde fik taget sin del i føringerne og lille Nicolaj fik også lært at "føre", hvilket er et meget populært ord i Horsens. Morten kører spurten perfekt for mig men jeg har desværre ikke lige den sidste power i mig og ender på 3. pladsen. Lidt bittert nu når holdet virkeligt viste mig stor tiltro, at jeg så ikke helt leverer varen. Nu vil jeg tage en weekend uden løb og få taget nogle "føringer" så vi er klar til de næste mange hårde løb. Vi tager til England og kører Rutland - Melton Cicle Classic som optakt til GP Herning, to løb som skulle minde utrolig meget om hinanden. Men alt for nu - KMN |
||